Hæklenålens historie
Hækling synes at være en relativt ung håndarbejdsteknik med aner tilbage til slutningen af 1700-tallet. Det er ikke med sikkerhed kendt præcis hvordan hæklingen opstod, for eksempel er der teorier om, at det udviklede sig fra et ældre håndarbejde kaldet tambur søm. Nogle mener at hækling kan være opstået så tidligt som i 1500-tallet i klostrene, hvor nonner udførte smukt blonde håndværk ved hjælp af hæklenåle og garn. Det der i alt fald anses for at være sikkert, er at hækling var en vigtig industri i det fattige Irland i slutningen af 1700-tallet. På samme tid begyndte teknikken at sprede sig mere og mere inden for den europæiske adel. I Sverige og i håndarbejdsbevægelsen havde hæklingen først svært ved at få fodfæste. Dengang gik man ud fra, at man skulle skelne mellem nyttigt og ubrugeligt håndarbejde, hvorefter hækling længe blev klassificeret som sidstnævnte og dermed forbudt i tekstilundervisningen i mange skoler. Uenigheden om dette var længe stor.
I 1800-talet før det trykte ord blev viden om hækling formidlet mundtligt. I løbet af 1900-tallet begyndte flere og flere mønstre at blive udgivet i magasiner og bøger, og hæklingen fik en større gennemslagskraft. I nutidens samfund virker det som om at hækling såvel som andet tekstilhåndværk generelt har fået et klart opsving. I dag er der en stor interesse for traditionelle teknikker kombineret med nye ideer.